DIY

Hobbyideer til børn og barnlige voksne - brug dem som julegaveideer.

Her under vil jeg oploade billeder af forskellige ideer udviklet i samarbejde med børn. Npgle af ideerne har jeg set andre steder og I får så her, min fortolkning af ideen..... STJÆL LØS af dem. Bare skønt hvis nogen kan bruge det...(Imens tænker jeg så "alt hvad jeg sender ud, vender tilbage til mig, hi hi)
Nogle af mønsterene downloades ved at trykke på linket. Der åbnes en side til Google Dokumenter, hvorfra man åbner og printer mønsteret. Andre gange må du kopiere billedet til din egen computer og printe det ud...

Jeg sidder tit ved computeren og søger efter ideer, til mit syværksted på arbejdet. Det skal være ting der egner sig til børn i alderen 6-10 år...

Vi syr i hånden og mest af alt i filt. Det er nemmest for små utrænede hænder at sy i...
Det er bare så dræbende kedeligt, det jeg kan finde.
Har støvet biblioteket tyndt og de to bøger der findes om syning i flit, har vi været igennem (jeg har en fast skare på 15-20 flittige børn, der kommer når jeg åbner syværkstedet.)

Så ind imellem opstår ideerne fra børnene selv, der siger "Heidi, kan du ikke lave et mønster til ........?"

Bogmærke i filt

Her får du en lille DIY på et bogmærke der er virkelig hurtigt syet. Jeg har lavet nogle stykker og solgt på ETSY, men nu ligger jeg mønsteret ud til dig.
Tror vist godt, at den lille ræv kan puttes ind i kategorien EASY. Så det er et super nemt lille mønster, der kan laves af børn.



Hvis du kan se bort fra, at min tutorial er på engelsk, og bare nøjes med at se på billederne, så er det bare at gå i gang....











Jeg har ikke prøvet at lægge et mønster ud på den her måde, så jeg ved ikke om det virker til at printe.
Men jeg vil tro, at man kan højreklikke på billedet og klikke print.



Nålepude i mormors kaffekop





Køb nogle kaffekopper i genbrugsbutikken. Find stof i den farve som du ønsker og tegn en cirkel på stoffet. Jeg har prøvet mig frem og fundet ud af, at en cirkel på størrelse med en underkop passer meget fint, hvis det er en lille kop.
Ri rundt i kanten og fyld med pudefyld. Lim den lille pude fast på koppe og sæt nålene i.






Perleskåle af rørperler

Den her ide, har jeg set i Hendes verden (tror jeg), men den er også at finde på forskellige blogs.
Det er både sjovt og ret nemt. Sjov måde at få brugt perlerne på.
Perlerne er helt almindelige rørperler, der hældes i en ildfast skål/fad som er smurt med lidt olie.
Perlerne mases, så de ligger i et, max to lag. Skålen bages i ovnen ved ca. 2oo grader i ca 10 min.
Vent med at tage skålen ud af formen, til den er kølet godt ned...




                            Så er der serveret
Download mønster til madder
Bamse skal jo ligesom have noget mad ?!

Download mønster til isvaffel
Og efter maden så er der dessert.

Download mønster til spejlæg
Som mellemåltid snupper den måske lige et spejlæg

Download mønster til banan
Eller en banan.



Download mønster til pizza
Og hvem elsker ikke pizza ?




Kryds og Bolle


 Enkelt og nemt. Syet i filt.
Selv helt små kan sy det, med lidt hjælp.
 Især er det svært at klippe lige. Men ellers er det en perfekt gaveide til storebror eller farmand. Spillet kan foldes samme og vejer ikke meget...
Så det er bare at komme igang.






Bogmærker




Kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan være på et bogmærke. Her er nogle eksempler. Det er jo oplagt at lade sig inspirere af, hvem der skal have det. Er det hundeelskeren, storebror, eller "bare" mormor.
Man kan hjælpe de mindre børn med at klippe en grundform og så lade dem, tegne direkte på filten og klippe det ud selv.
For de særligt fingersnilde, bliver det særligt pænt, hvis det syes på, men man kan også vælge den nemme løsning og lime med stoflim.




Hårspænde af rester
- Hvis du har det lige som mig, - du kan ikke smide dine rester ud (hm.. de må da kunne bruges til noget), ja så kan man lave et lille hårspænde af dem.
Det eneste du skal bruge er knapper, et spænde og så filtrester.
Klip en aflang strimmel, der passer i størrelsen til spændet. Den må godt gå en cm ud over i begge ender.
Klip små firkanter der passer i størrelsen og sy dem på med små sting. Dæk stingene med knapper og perler. Lim det på spændet og så er det jo færdigt....




Hårspænder lavet af alt godt fra knappeskålen, lidt gamle brocher og hvad ved jeg. Tre spænder og lidt lim, er hvad der skal til.





Bordskåner

Den er lavet af en stofstrimmel, syet sammen på vrangen. Strimlen vendes og fyldes af en træperle efterfulgt af en knude. Måske var det stof jeg valgte her, lidt for tykt, så knuderne blev ikke så pæne.
Ideen kan dog godt forfines lidt, tænker jeg.
Sy en strop i den ene ende, så kan den lukkes til en cirkel og hænge når den skal opbevares.





Tepotte


Download mønster til tepotte
Tepotte til ophæng. Den kan også sys som tilbehør til bamses teselskab. Så skal der måske bare lige laves en lille bund, så potten ikke bliver 2 - dimensionel.

5 kommentarer:

  1. Hvor er det bare nogle super skønne ideer - som man både kan lave alene og sammen med ungerne. :-) Lige den slags jeg altid er på udkig efter. For det er skønt at nørkle selv når man har brug for det, men mest af alt elsker jeg når min datter er med. Og de her ideer er lige noget for os! :-)

    Skøn blog du har - er hermed fast læser.

    SvarSlet
  2. Taaaaaaak!!!!!
    Jeg har lige fundet din blog og er rigtig glad for mit fund: du har nogle supergeniale idéer til små fingre, hvor ungerne virkeligt får fremstillet nogle sjove, meget fine ting, uden de helt store indviklede manøvrer... Dejligt!

    I de kommende helligdage vil der komme rigtigt mange spørgsmål om kreativ-projekter hjemme hos mig, og pliiiing: her er din blog jo fuld af indspiration og gode opskrifter - fantastisk dejligt

    SvarSlet
  3. They are all so cute - you can make nearly anything out of felt! Thank you for sharing the patterns!

    SvarSlet
  4. Hej Heidi. Virkelige fine ideer du har :) Jeg går selv og sysler lidt med en ide til en uro til min nevøs barnedåb. Jeg har aldrig gjort mig så meget i syning osv. men vi prøver alligevel :). Så jeg har bare et enkelt lille spørgsmål, når du syr to stykker filt sammen gør du det så i hånden eller på maskine? Det ser nemlig så pænt og ensartet ud og det er os det jeg ville gå efter i mit lille projekt.

    SvarSlet
  5. Hej. Altid i hånden 😊
    Det hyggeligt. Det er nemmest. Og det går hurtigt synes jeg...god fornøjelse.

    SvarSlet