lørdag den 23. november 2013

Rustikke juletræer

Jeg elsker at pynte op til jul. Nogen gange begynder jeg også før den 1. December.

Problemet er bare, at jeg hurtigt bliver træt af pynten. Og så begynder jeg så småt at pille det ned igen inden den 24. fordi jeg er ved at få kuk af alt det rod i mit hjem.
I år vil jeg prøve noget nyt. En mere rustik og enkel stil. Det ser stadig fint og julet ud, men virker ikke så prangene. Det er en af fordelene ved at have børn der ikke er så små af de absolut vil have nisser og julelandskaber overalt.

Jeg har syet nogle juletræer til mig selv og selvfølgelig er der også komme nogle stykker i shoppen på ETSY.



Søde juletræer, syet i stof. Stammen er en pind, som er limet fast.





 
 
 
 
 
Mønster på juletræer der er nemme at sy:

Juletræerne er nemme at lave. De kræver ikke noget mønster. Klip blot nogle trekanter og sy dem sammen på vrangen. Lad et lille hul være åbent i bunden, til at vende træet og til fyld.
Fyld dem godt, så de bliver tykke og kom en stor klat lim i hullet. Sæt hurtigt "træstammen" fast.
Sy hullet sammen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar