mandag den 23. april 2012

Tæppe til stuen

Jeg har egentligt ikke altid været vild med patchwork. Hvorfor jeg så pludselig blev det, er da vist ikke rigtig til at vide. Måske var det en eller anden boligrepotage, med et patchworktæppe smart stylet, der gjorde udslaget. Eller var det den pude som jeg faldt over på ETSY ?



                          




Jeg ved ikke lige hvad der skete? Måske er det også mere, den nærmest mediterende fornemmelse det er, at sy den ene lap på efter den anden?
Så efter de tre bolde og en pude med patchwork-dekoration som jeg lavede for nyligt, så fandt jeg da lige på, at kaste mig ud i at lave et stort varmt tæppe til kolde aftener.
Måske en smule overdrevet. Gad vide om jeg bliver færdig med det? Faktisk kan jeg huske, at dengang da jeg var i starten af 20´erne gjorde jeg præcis det sammen. Uden de store kundskaber tænkte jeg, at et hjemmelavet patchwork sengetæppe, -det er da lige sagen.

Det blev jeg selvfølgelig ikke færdigt med. Heldigvis er der lang tid til det igen bliver koldt om aftenen. Så der er håb forude endnu.
Jeg tror jeg måske er nået en ottendedel, hvis jeg skal være sådan rigtig optimistisk....
Med fejl, og stof der vender i alle stofretninger, så se lige hvor langt jeg er kommet....





Jeg glæder mig til, at det skal lune fusserne til vinter i min nye, større og bedre rækkehus, som jeg flytter ind i, om to måneder. Jubii
Jeg må vist heller finde nål og tråd frem. Kan lige nå at sy et par baner.






3 kommentarer:

  1. Jeg er helt vild med, at du bare kaster dig ud i det, og mon ikke det nok skal blive færdig på et tidspunkt? Det er ihvertfald nogen skønne farver, det er så fint :-) Jeg faldt over din blog, og skyndte mig at melde mig som fast læser. Jeg glæder mig til at følge dig fremover :-)

    SvarSlet
  2. Jeg tager virkelig hatten af for det kæmpe arbejde du har kastet dig ud i! Det ser vildt godt ud - glæder mig til, at se det færdige resultatat :)

    SvarSlet
  3. Tak for jeres opmuntrende kommentarer, det hjælper...Glad for, at i kan lide farverne.

    SvarSlet