mandag den 19. marts 2012

Æggebakkespil

Et sjovt og hurtigt lavet spil til taltræning, plus eller minusstykker, laves i et snuptag af en æggebakke. Her har jeg lavet det som et matematikspil, hvor to-tre børn skiftes til at ryste æggebakken.


Æggebakken er dekoreret med tal og papir i flotte farver, så den ser indbydende ud. Så er det sjovt at lære. Måske opdager børnene slet ikke at de laver matematik.
En pige sagde til mig en dag....."Heidi du er den bedste matematiklærer som vi har haft. Jeg synes bare ikke at vi har lavet så meget matematik"
Ha, Ha, - ja jeg vælger at tolke det sådan, at det at lære matematik ikke er så uoverskueligt, men snarer så sjovt, at hun faktisk slet ikke har opdaget at hun lærer noget.
Tit synes børnene jo, at de kun har haft undervisning, når vi har arbejdet i bogen, men at spille et spil, hvor man skal lægge sammen og trække fra, det er jo også matematik.




Spillet kan spilles på tid eller man aftaler at hver spiller skal ryste æggebakken f.eks 6 gange hver. Der skal være to bløde kugler i bakken.

For hver omgang skrives regnestykkerne ned på et stykke papir og regnes ud.
-Tilsidst lægges der sammen og den der har fået flest point har selvfølgelig vundet.

Matematik med et konkurrenceelement, appelerer fint til drengene. Og især dem der har brug for kinæstetisk læring, - det vil sige bevægelsesorienteret.

Se mere her



3 kommentarer:

  1. Du er simpelthen fantastisk -og kan kun forestille mig at din undervisning er ligeså. Jeg har regnehjul (omtalt i et af dine tidligere indlæg) liggende i tasken klar til at blive klippet ud og limet på karton sammen med ungerne. Kan kun forestille mig at det bliver et hit derhjemme! Og så har jeg udvidet dem lidt så nogle også er med bogstaver og ord.
    Har tilladt mig at give ideen videre til en veninde som er folkeskolelærer, og også elsker den "anderledes" form for læring.
    Kom endelig med flere af disse skønne ideer til sjov læring!

    SvarSlet
  2. Fedt spil :)
    Jeg forstod ikke helt hvordan man får point?

    Any way, jeg læser til dansk lærer, men den her idé tror jeg nu alligevel jeg gemmer :)

    SvarSlet
  3. Hej Barbara. Skønt at du kan bruge ideen. Giv den endelig videre. Så får flere børn jo glæde af den.

    Hej From. Der skal være to bløde kugler i bakken. Følg "SE MERE HER" så kan du se hvad jeg mener.
    Ideen kan i øvrigt også bruges ved at skrive vokaler eller forlydstræning m.m

    SvarSlet