søndag den 20. marts 2011

Stressede "kloge" mor

Nå, men min søn har fødselsdag i morgen. 12 år bliver han, så vi skulle spise brunch på en cafe idag....Lækkert, lækkert.
Bussen kørte bare fra os da vi skulle hjem. Pyt, Pyt. Vejret var godt og jeg foreslår mine to børn, at vi skulle gå hjem. I mit univers kunne vi da gå og hygge os, nyde solen og snakke på vejen hjem.
Der var nu delte meninger om den ide. Min skønne, men noget stædige datter brokkede sig så meget, at jeg blev vildt stresset og prøvede med alle mulige pædagogiske overtalelsesmuligheder og afledningsmanøvrer (hun er ikke 3 år men 15 ;-).

Intet virkede, så jeg styrtede afsted, med en sur teen-ager og fødselsdagsbarnet i hælene.
Halvvejs over et lyskryds hører jeg mig selv sige "kom nu, den har lige været grøn". FLOT
Jeg vender mig om og der ved fortovet står mine to, noget mere fornuftige børn og venter. "Ja mor, men det er den ligesom ikke mere vel".
Nej det var den ikke. Og jeg står der, med bilerne susende forbi mig på begge sider, med en halvflov smag i munden. Godt de kan tænke selv !!! For når mor stresser, er hun sgu da farlig.

2 kommentarer:

  1. ja børn er dejlige og kloge nået vi voksne kunne lære af :)

    SvarSlet
  2. Tak for din tilmelding til Blogkvinder 40+, din blog er på listen nu. Men du har glemt at anføre din e-mail-adresse, så jeg kan ikke sende dig en velkomstmail. Du må meget gerne maile den til mig på kontakt@blogkvinder40plus.dk, tak ;-).

    P.S. Og tillykke med din søn i morgen.

    SvarSlet