mandag den 21. marts 2011

Kan man få stress af, at få for mange ideer ?


Der er for få timer i døgnet. Eller også har jeg bare prioriteret forkert. Fuldtidsjob, alenemor med to børn, kæreste, og sport...Ikke nødvendigvis i den rækkefølge.

Jeg vil have mere tid til at sy og være kreativ. På den anden side, så opstår ideer jo ofte ud af den inspiration jeg får i det daglige.....
Jeg er alene hjemme de to næste dage. Det giver mig næsten stress, fordi nu så kan jeg så endelige nå noget. MEN HVAD SKAL JEG STARTE MED ?
Idelisten er lang og jeg vil gerne nå det hele.....
Der må være andre der kender det. Jeg kunne selvfølgelig springe støvsugeren over. Aflive hunden, droppe Zumba (og lade appelsinhud være appelsinhud), lukke øjnene for vasketøj og beskidte vinduer, der griner hånligt af mig i det her skønne vejr.

Vores skønne, men "totalt fis i kasketten - hul i hækken hund"
Harry


Jeg kunne også bare lufte hunden, sætte en maskine tøj over, vente med vinduerne til i weekenden og så smutte til Zumba. Det plejer at give energi. Så sætter jeg mig ind i mit arbejdsværelse, når jeg kommer hjem og syr til jeg segner. 
Samme strategi som altid. Jeg når det jeg når. Det må være planen.



5 kommentarer:

  1. Ja, det kan give en fornemmelse af stress for mig også, når ideerne presser sig på og tiden er knap eller ikke eksisterende.
    God fornøjelse med friheden alene hjemme.
    Kh
    Monika

    SvarSlet
  2. Tak....Jeg droppede Zumba og hunden blev spist af med lidt fjol i haven og et kødben. :-)
    Hvorfor er det, at jeg nogengange når mere, når jeg har travlt,børnene kalder og jeg slet ikke har tid til at sy ???

    SvarSlet
  3. Tak for din kommentar på min blog.

    Kan se du er næsten ny i denne spændene verden.

    Fin blog du har fået lavet dig. Jeg må heller følge den.

    Rigtig god dag

    Marlene

    SvarSlet
  4. Wow hvor er de fine. du er super dygtig. Håber du kom til Zumba, jeg elsker det og er ellers det største sportshader...:-)
    Kh Vibeke

    SvarSlet
  5. Hej Vibeke....
    Tak for din søde besked. Jo jeg kom til Zumba. Er også vild med det.Fed måde at motionere på. Langt sjovere end at løbe og lide på landevejene.
    Kh Heidi

    SvarSlet